Musikalsk hyldest til havet

Engelske komponister - Sea Pictures
Naxos 8.578035 - 2008

Da jeg forleden var hos boghandleren i anden anledning faldt jeg over månedens CD fra Naxos. De har hver måned en klassisk cd på tilbud til kr. 49,75. Titlen pirrede mit kajakhjerte og da jeg samtidig ikke har ret meget klassisk musik med nogen af de store engelske komponister slog jeg til. Den viste sig faktisk at være ganske udmærket. Specielt Bridges fire Sea Suiter og Brittens Four Sea Interludes er rigtig gode. Hvis man lukker øjnene og lytter er det let at forestille sig havets mange facetter beskrevet via musikken. Jeg kan tydeligt se mig selv ro rundt i det musikalske hav. Dog vil jeg sige at jeg nok er roet ind på land inden den fjerde sats i begge stykker begynder - der er der godt nok knald på. Også Baxs lille symfoniske digt Tintagel er flot. Jeg vil helst undgå at kommentere Edward Elgars stykke som har givet cd’en sin titel, det vil ikke være fair da jeg generelt ikke bryder mig om klassisk musik med vokal.

Hvis du er en af dem som godt kan tåle at lytte til klassisk musik vil jeg kalde denne cd et godt køb. Jeg ved ikke om High Fidelitys legendariske anmelder af klassisk musik, Mogens Wenzel Andreasen er enig med mig, jeg ved ikke om han har anmeldt denne cd. Du skal skynde dig hvis du vil købe cd'en - tilbuddet gælder kun i januar 2009. Du kan finde forhandlere på Naxos hjemmeside.

Da jeg rodede i min samling af klassisk musik faldt jeg også over den franske impressionistiske komponist Claude Debussy, som har lavet tre tankevækkende symfoniske skitser som tilsammen danner La Mer. Debussys musik er mere følelsesladet, har en større detaljerigdom og er mindre pompøs end sine engelske kollegers musik. Nu er jeg nok ikke helt objektiv - jeg er stor fan af Claude Debussy. La Mer findes på flere Naxos udgivelser, blandt andet 8.570759.

Sea Pictures indeholder:
Frank Bridge: The Sea (Suite)
No. 1. Seascape, No. 2 Sea-foam, No. 3. Moonlight, No. 4. Storm
Arnold Bax: Tintagel
Edward Elgar: Sea Pictures, Op. 37
1. Sea Slumber-Song, 2. In Haven (Capri), 3. Sabbath Morning at Sea , 4. Where Corals Lie, 5. The Swimmer
Benjamin Britten: Four Sea Interludes, Op. 33a
1. Dawn, 2. Sunday Morning, 3. Moonlight, 4. Storm

Diset dag omkring Søby Rev

Foto: En kort pause yderst på Søby Rev. Find kajakken på billedet!

>> Flere foto

En kort formiddagstur i lokalområdet. Jeg startede fra Hou ved 9-tiden i forholdsvis varmt vejr, det vil på denne tid af året sige 4-5° C. Min plan var at ro sydover, så langt jeg kunne nå. Det var temmelig højvandet da jeg smed kajakken i vandet, så jeg besluttede mig hurtigt for at tage indenom revet på turen ud. Der er ofte så lavvandet syd for Trillingestenen at det er helt umuligt at ro der - så er man nødt til at tage turen uden om revet. Men i dag var de rigeligt med vand. Så jeg stak igennem det stenfyldt farvand - jeg ror PE-kajak så jeg er ikke så bekymret over sten i vandet, som folk med glasfiberkajak.

Der skete ikke så meget på denne tur og der var ikke mange fugle at iagttage, så jeg brugte meget af turen til at fokusere lidt på min roteknik. Da jeg så afsnittet om de forskellige manøvreteknikker på Jag Paddlar-dvd’en kom jeg til at tænke over hvordan mit eget forward stroke egentlig var. Det slog mig at jeg måske lader pagajen blive lidt for længe i vandet ved slutningen af rotaget. Jo mere jeg tænkte over det des mere blev jeg overbevist om at jeg vist ikke tog pagajen op af vandet før den var helt henne ved roret! Så slemt var det dog ikke. Men jeg kunne se at jeg godt kunne tage pagajen op af vandet lidt før jeg normalt gør, for jeg kommer lige forbi hoften i mit tag. Da jeg rettede på dette kunne jeg mærke at det gav en lidt højere kadence, så jeg tror det er udmærket. Det var faktisk en god oplevelse at ro med fuldt fokus på hvert eneste tag, når man ofte bare ror på rygraden helt uden bevidsthed om det. Men det gælder jo også i alle livets andre forhold, at målrettet fokus skaber klarhed. Den buddhistiske munk Thich Nhat Hanh kalder det mindfulness. Et studie værd, uanset hvad man i øvrigt måtte tro eller ikke tro på.

Da jeg når ned til Kalsemade ror jeg indenom den sydlige landtange for at se om der var lidt mere fugleliv derinde, men det var desværre ikke tilfældet. Jeg vælger at ro ind til roden af tangen, selv om det betyder at jeg lige skal trække kajakken over land nogle meter.

Efter turen forbi Hjemmeværnets skydebane kommer jeg tilbage til Søby hvor der stadig er nok vand til at jeg godt kan stikke lige over, men jeg vælger alligevel at ro turen ud til revet for lige at få nogle flere km med. Jeg holder så en pause på østsiden af øen for at få lidt at spise og fotografere lidt. Bagefter ror jeg de sidste fem km tilbage til bilen.

En god formiddagstur - og så med finpudset teknik!

Vejr: Svag til let vind, dis, fladt vand, luft 4-5° C, vand 3° C

Distance: 20,1 km

Fugle: Fiskehejre, stormmåge, knopsvane, gråand, strandskade, ederfugl

Kajak - Kunst

Det er yderst sjældent man støder på en kajak i kunstens verden, hvis man lige ser bort fra fotokunst hvor det ikke er usædvanligt at det er en kajak som er hovedmotivet. Tidligere kendte jeg kun til de malerier som en af vore lokale kunstnere, Ole Grøn har lavet. Han er foruden at være kunstmaler også selv kajakroer og medlem af Norsminde Kajakklub. I hans flotte bog »Et herreliv i kajakperspektiv« er der eksempler på hans farverige naivistiske malerier med kajakker. Den flotte bog er stadig i handelen.

Men her forleden dag faldt jeg over en hjemmeside med den schweiziske kunstner Roman Signers som har beskæftiget sig en hel del med kajakken i sin kunst. Han har flere gange brugt kajakken som element i sin video- og installationskunst, som også bliver kaldt »time-sculpture«. Her til venstre er det et stillbillede fra »Kajak, 1988«.

Det fremgår desværre ikke helt af hans hjemmeside hvad de forskellige installationer går ud på. Det er måske lidt forkert at sige »desværre«, for kunst skal vel netop opleves og ikke forklares. Men jeg gad godt at se noget mere til hans kajakkunst. Signer har udstillet mange steder i verden, USA, England, Tyskland, Frankrig, men aldrig i Danmark. Det var måske en ide at foreslå ham som udstiller på vores lokale kunstmuseum ARoS.

Det er muligt fra hans hjemmeside at bestille den 17 min. lange DVD »Works 1994-1996« som bl. a. indeholder værkerne »Eskimorolle, 1995« og »Kajak mit Raketen, 1996«. Prisen fremgår ikke af hjemmesiden, men mon ikke det er hunde dyrt.

Et lille indtryk af hvad hans kunst drejer sig om kan ses på YouTube. Det er desværre et dårligt amatørklip. Men hvordan i alverden mon man får den ide at slæbe en kajak hen ad en grusvej efter en bil? Det er da værd at tænke lidt over...

Jag paddlar

Staffan Petersson og Mikael Widerberg - Jag Paddlar - Grundkurs i Havskajak
Plonk, 2007 - 2:16 min

En god og grundig instruktionsfilm om det at ro havkajak. Filmen kommer pænt rundt om mange aspekter og problematikker omkring havkajakroning. Jeg syntes det er rigtig godt at der ikke kun fokuseres på det tekniske og på udstyret, men også har emner som naturbeskyttelse, skadeforebyggelse, navigation og turplanlægning med. Det er prisværdigt at man i en introduktion til kajaksporten medtager et grundigt afsnit som det om »naturen vi færdes i«, der er sikkert mange nye roere som ikke har en indgroet holdning til det at færdes derude uden at sætte spor.

Skade- og sygdomsforebyggelse er også rigtig grundigt gennemgået i filmen - det tror jeg at selv mange erfarne roere kunne have glæde af at se. I delen om navigation bed jeg mærke i at de anbefaler at man anvender almindelige topografiske kort i stedet for søkort, fordi de har flere informationer som kajakroere kan bruge til noget. Det er den samme erfaring jeg selv har gjort. I starten troede jeg at søkort var det eneste rigtige at anvende - men det holdt jeg ret hurtigt op med.

Afsnittene om sikkerhed, manøvreringsteknik, redningsøvelser og vejr og bølger, er ganske udmærkede afsnit som kommer rundt om det meste af hvad man som kajakroer kommer ud for. Det er dog ikke en trin for trin instruktion i de forskellige teknikker og øvelser, for mig at se er det blot en præsentation af disse. Hvis det er instruktion ned i de mindst detaljer leder man forgæves her. Det undrer mig at et emne som rul ikke er medtaget, om ikke andet så blot for at vise det som en mulighed. En anden ting som jeg studsede over, var at de direkte fraråder al roning i tåge. Men omtanke mener jeg godt det kan forsvares at ro ud i tåge.

Kapitlet om udstyr kommer godt rundt om det meste, men der er ikke megen hjælp at hente i forhold til valg af kajaktype. Skal det være glasfiber, plast, træ eller noget helt andet? Det burde have været med i en film som primært henvender sig til begyndere. Mange vil måske anskaffe filmen inden de køber den første kajak. Jeg mener også at den grønlandske åre burde have været omtalt.

En lille detalje som gør det dejligt overskueligt at se filmen, er at der gennem hele filmen er vist en lille vignet som fortæller hvilket afsnit og hvilket underemne du er ved at se. Godt tænkt.

Ekstramaterialet, i form at et dræbende langt interview omkring Nordic Instruktörslicens, er fuldstændigt uinteressant for alle andre end svenskere (måske heller ikke interessant for dem). Også i denne film spottede jeg den allestedsnærværende blå ikea-pose. Mon ikke det er et af de mest universelle stykker kajaktilbehør overhovedet? Filme er lavet af Staffan Petersson som har stået for manuskript og instruktion, mens den er filmet og redigeret af Mikael Widerberg.

DVD en henvender sig nok mest til begynderen eller den let øvede, men var nu ganske spændende at se. Selv om det hele foregår på svensk uden undertekster er det forbavsende let at følge med. Alt i alt en film som giver et ganske godt og sobert indblik i vores verden.

Filmens afsnit:

• Intro (4:01)
• Komma igång (8:51)
• Naturen vi färds i (10:28)
• Utrustning (14:02)
• Säkerhet på sjön (14:26)
• Manövrering (29:26)
• Skador och åkommor (11:06)
• Räddningsövningar (12:45)
• Navigation (13:39)
• Turpaddling (11:11)
• Väder och vågor (5:13)
• Att gå kurs (2:47)
  
• Ekstra materiale: Information om NIL (11:50)

Mange tak for lån af DVD’er til Axel S. Christensen som blogger på Havkajak.
Han har været så venlig at låne mig de fem jeg har anmeldt.

Trip 101 - tågetur

Foto: Det var ikke helt så sort/hvidt som billedet giver indtryk af, men det føltes sådan.

>> Flere foto

Endelig en fridag midt i ugen igen. Og for en gangs skyld med en vejrudsigt som siger praktisk talt ingen vind. Det kan jo kun betyde en tur i kajakken. Jeg havde forskellige ture i støbeskeen, men valgte turen rundt om Gylling Næs. Den ligger kun 15 minutters kørsel væk. På vej derned i bilen blev jeg opmærksom på at det egentlig var temmelig tåget og det tog til efterhånden som jeg nærmede mig vandet. Men den lokale vejrudsigt for Østjylland, som flød ud af bilradioen, lovede at tågen ville lette i løbet af dagen - det var da altid noget. Mens jeg står og gør kajakken klar, får jeg øje på en stor flok sangsvaner på træk. De kommer flyvende tæt hen over hovedet på mig - et smukt syn og en dejlig svanesang.

Som det ses på billedet var tågen temmelig tæt da jeg nåede ned til startstedet. Det er ikke så tit jeg har benyttet mig af dette sted, jeg har måske brugt det et par gange tidligere. Det er egentlig et udmærket sted, hvor det er muligt at have bilen holdene, men vandet er forbandet lavt langt ud, når det er lavvande. Og det var desværre lavvande da jeg startede i dag. Med den tætte tåge var det helt umuligt at se over til Gylling Næs, så jeg havde to muligheder. Enten at ro derover efter kompasset i min GPS eller ro langs kanten rundt i Lerdrup Bugt (en omvej). Den sidste mulighed virkede helt uoverskuelig med det lave vand, så jeg valgte at ro efter GPSens kompas. Den var velforsynet med batterier, så jeg anså risikoen for et svigt for minimal.

Det er en meget underlig fornemmelse at ro rundt helt omgivet af den tætte tåge, som at ro rundt omgivet af kolde hvide organiske vægge - lidt mareridtsagtigt. Det meste af tiden koncentrerede jeg mig om at kigge på kompasset, der var jo ikke så meget andet at se på. Et par gange kiggede jeg mig dog omkring i kortere perioder og det er helt tydeligt at se på sporet fra GPSen hvor jeg gjorde det. Her mister jeg helt kursen og slog nogle gevaldige sving. Nu kan jeg godt forstå at folk som farer vildt kan blive ved med at gå i ring eller for den sags skyld, ro i ring. Det er egentlig lidt uhyggeligt. Jeg er sørme glad for at min Garmin ikke satte ud.

Da jeg var nået over på Gylling Næs siden fortsatte jeg hen forbi godset (som jeg dog ikke kan se for tågen) og videre hen til Kalsenakke hvor turen begynder at gå nordover. Et lille stykke nordpå får jeg øje på årets første sæl som vinker med den ene luffe. Da jeg kom hjem og fortalte det, sagde den yngste knægt: »Vinkede du så ikke igen?«. Det må jeg tilstå at jeg ikke gjorde, så noget af mit uskyldige barndomssind er nok desværre tabt og borte. Lidt længere nordpå ved bugten ud for Kalsemade anede jeg på et tidspunkt ikke hvor jeg var. I normalt sigte vil jeg aldrig ro ind på det lave vand derinde, men for at holde øjenkontakt med kysten var jeg nødt til det i dag. Der er nogle sjove små holme og landtanger som jeg ikke kendte og derfor blev lidt forbavset over. Jeg kom dog forbi bugten og fortsatte næsten op til Gylling Skov Skydebane, men valgte at gå i land på landtangen lige uden for deres skydefelt. Ikke at det var nødvendigt - der var ikke øvelse i dag - men der er mere hyggeligt på landtangen.

Mens jeg sidder og spiser begynder det at blæse en smule op - indtil nu har det nærmest været vindstille. Tågen begynder også at lette en anelse. Med tåbelige forhåbninger om skyfri himmel og en pausekold krop starter jeg turen hjemad. Der går dog ikke ret lang tid før kroppen igen er varm af roningen. Forhåbningerne om skyfri himmel bliver også skudt godt og grundigt i sænk da jeg kikker ind i fjorden. Herinde er der næsten lige så tåget som da jeg startede turen.

Da jeg er tilbage ved indgangen til Lerdrup Bugt kan jeg se at det nu er blevet højvande, så jeg vælger at tage turen rundt langs kysten, i stedet for at ro kurs NV på kompasset gennem den tætte tåge. Jeg har nemlig stadig god tid inden knægtene skal køres til deres forskellige fritidsaktiviteter.

En fed dag på vandet, selv om Østjyllands radio havde nogle temmelig tågede vejrmeldinger...

Vejr: Svag til let vind, tæt tåge, fladt vand, luft 2-4° C, vand 3° C

Distance: 23,0 km

Fugle: Knopsvane, fiskehejre, toppet skallesluger, sangsvane, ederfugl, strandskade, sølvmåge, gråand

Koldt vand er ikke til at spøge med

Som det fremgår af denne lærerige lille video lavet af NASBLA er det vigtigt at tænke sig rigtig godt om inden man bevæger sig ud at ro i koldt vand. Filmen er optaget under den amerikanske Cold Water Boot Camp. En af de ting som det er uhyre vigtigt at vide på forhånd, er at det første minut i vandet kan være altafgørende. Hvis du ikke er i stand til at undgå panik og få vejrtrækningen under kontrol – inden du foretager dig noget som helst andet – er dine chancer for overlevelse ikke store.

En af de ting der lægges stor vægt på i filmen, er at det er vigtigt at have redningsvest på, men jeg regner ikke med at nogen dansk kajakroer ved sine fulde fem kan finde på at ro ud i koldt vand uden en svømmevest. En anden ting som fremhæves er en ganske interessant lille læresætning som i sin enkelthed kaldes 1-10-1, den er beskrevet herunder.

Husk på 1-10-1
1-10-1 er en let metode til at huske på de tre faser man går igennem hvis man ender i koldt vand. Og de giver et fingerpeg om tidshorisonten.

1 minut - kuldechok
Det første der sker når du rammer vandet er at du instinktivt udsættes for en dyb og pludselig gispen efter vejret, efterfulgt af hyperventileren. Vejrtrækningen forøges med 6-10 gange - det er ganske voldsomt. Det er vigtigt at forholde sig i ro og have hovedet så højt oppe at vejrtrækningen kan foregå uhindret - hvis du får vand i lungerne er der stor risiko for at drukne. Fasen med kuldechok vil vare omkring 1minut. I denne periode skal du sørge for at undgå panik og få kontrol over din vejrtrækning - intet andet. Hvis du er iført redningsvest er dine muligheder for at holde dig flydende og holde vejrtrækningen i gang størst.

10 minutter - kropskontrol mistes pga. kulde
I løbet af de næste 10 minutter vil du langsomt miste evnen til at bruge dine fingre, arme og ben. Herefter har du ikke fuld kontrol over dine egne bevægelser. Forsøg først med en selvredning og hvis det ikke er muligt skal du tilkalde hjælp og forberede dig på hvordan du vil holde dig flydende og holde luftvejene fri. I løbet af denne periode vil du også miste evnen til at svømme. Hvis du er i vandet uden redningsvest vil du sandsynligvis drukne.

1 time - hypotermi
Selv i iskoldt vand kan det tage omkring 1 time før du bliver bevidstløs på grund af hypotermi. Hvis du, 1) forstår aspekterne af hypotermi, 2) kender teknikkerne til at forsinke hypotermi, 3) kan lave selvredning og 4) ved hvordan du tilkalder hjælp, er dine chancer for at overleve og blive reddet væsentligt forøget.

Hav den rigtige beklæding på til årstiden
Et andet aspekt ved kajakroning i koldt vand som filmen slet ikke berører er påklædningen. Her har Søsportens Sikkerhedsråd imidlertid udarbejdet et ganske godt skema til at blive klog af. Det er vist her til venstre – klik på det for at se en stor PDF-udgave. Ud af skemaet kan man læse at iført våddragt er det højst muligt at være fire timer i 5° C koldt vand inden man besvimer. Hvis man kun er iført svømmevest er det højst sandsynligt at men derefter drukner, for i bevidstløs tilstand er det ikke muligt selv at holde hovedet oven vande. Hvis man derimod er iført en tørdragt med undertøj bliver denne tid forlænget til lidt over seks timer. Det er et godt argument for at anskaffe sig en tørdragt, men på den anden side, hvis man virkelig er ude i problemer i koldt vand med den tidshorisont, vil SOK formodentlig være fremme inden der er gået fire timer. Ud over kuldeskemaet er der på Søsportens Sikkerhedsråds hjemmeside mange andre gode råd om kulde.

Kolde facts
Nogle af de facts omkring drukneulykker og koldt vand som fremhæves i det lille filmklip er bl.a.:
En undersøgelse af lystsejladsulykker i 2007, lavet af »United States Coast Guard«, konstaterede at vandets temperatur rent faktisk betyder noget for udfaldet af hændelsen. I vand med en temperatur på mellem 21-26° C var det kun 8 % af ulykkerne som var fatale, mens det ved en temperatur på under 15° C var hele 40 % som havde dødelig udgang. Det betyder, at din risiko for at dø når vandet er koldt er fem gange større end ellers.

Ved at undersøge statistikkerne over drukneulykker for lystsejlere er det amerikanske »Lifesaving Society« kommet frem til at hele 60 % druknede i vand under 10° C, mens »kun« 34 % druknede hvis vandet var mellem 10-20° C. Det som gør det mere tragisk er det faktum, at 43 % var mindre end 2 meter fra sikkerhed og størstedelen, over 90 %, ikke var iført redningsvest.

Det er muligt at bestille en gratis DVD med Cold Water Boot Camp USA. Det koster kun forsendelsen som er på omkring 35 kr. Jeg er spændt på om den blot indeholder de 10 minutter som ligger gratis på YouTube eller om den indeholder mere information. Hvis den er interessant laver jeg en anmeldelse af den når jeg har set den.

Inspiration til ture i danske åløb

Thorben Lundø - Kanoture
Skarv/Høst & Søn, 1996 - 128 sider
(i samarbejde med Dansk Kano- og Kajakforbund)

Denne bog er udmærket til at give et nogenlunde præcist overblik over sejlbare åer i Danmark. Den skal helst kun bruges som inspiration, ikke som udgangspunkt for detailplanlægning – det er den simpelthen for ringe til. For nu ikke at være for hård ved bogen, må noget af forklaringen måske være at den efterhånden er 12 år gammel. Bogen har dog et udmærket oversigtskort over de sejlbare danske åer. Jeg syntes for øvrigt ikke at det taler til Dansk Kano- og Kajakforbunds fordel at de har lagt navn til en bog af denne standard.

Jeg må sige at jeg ikke har den store tillid til de informationer som er i bogen. Nu kender jeg selv hele Gudenåsystemet ret godt og kan derfor konstatere at kortmaterialet er behæftet med mange fejl. Lundø skriver også i teksten om Gudenåen at det kun er tilladt at besejle den i perioden fra 15/6 til 31/12 og det er helt hen i vejret. Denne begrænsning gælder kun stykket fra Tørring til Klostermølle. Desuden skriver han at det er tilladt at besejle Djurslandskanalerne i det tidligere Kolindsund, hvilket absolut ikke er tilfældet - her er der totalt forbud mod al færdsel. Det fandt jeg ud af på den hårde måde i november 2007.

Ifølge Irena og Per Sloth Carlsen fra Mariager Kajakklub er bogen ikke meget bevendt. De skriver om bogen: »Torben Lundøs ’Kanoture Danmark rundt’ vil vi stærkt advare mod. Bogen er ofte aldeles utroværdig og spækket med ubrugelige oplysninger om fx campingpladser op til 5 km fra det vandløb, der besejles, manglende oplysninger om forhindringer under vejs osv. Forfatteren har næppe personligt besejlet ret mange af de åløb han beskriver. Man kan komme rigtig galt af sted med ham som rejseguide.« Det kan man vist ikke tage som en anbefaling.

Til gengæld har Irena og Per lavet et ganske sobert PDF-dokument hvor de beskriver rigtig mange af de jyske åer og søer og mulighederne for at ro på dem. De skriver ud fra deres egen erfaringer; de har rent faktisk prøvet at ro der!

Men jeg vil nu alligevel sige, som et lille forsvar for bogen, at den godt kan bruges som inspiration til ture. Jeg var fx ikke klar over at det er muligt at ro fra Ikast til Brande ved at ro ad Storå, Nissum Fjord, Ringkøbing Fjord og til sidst ad Skjern Å. Det kunne være en ganske interessant tur at tage engang. Men jeg vil undersøge forholdene ganske grundigt inden sådan en tur – jeg vil ikke helt forlade mig på denne bogs informationer. Der er stadig ingen vej udenom selv at undersøge tingene til bunds inden man begiver sig ud i de danske åer.

Et af de steder hvor det er muligt, eller hvor det burde være muligt, er hos Dansk Kano- og Kajakforbund. På deres hjemmeside har de et menupunkt som hedder Hvor må du ro - hvornår. Desværre er mange af informationerne også her upræcise. Det er tydeligt at det ikke har særlig høj prioritet hos forbundet at holde denne side opdateret. Nogle af informationerne stammer helt tilbage fra tiden før amterne blev nedlagt - det var 31/12 2006. Problemet er at det efter kommunalreformen er blevet meget mere besværligt at finde informationerne, fordi ansvaret for de danske vandløb nu er delt ud på meget mindre enheder, nemlig de nuværende kommuner. Men til Dansk Kano- og Kajakforbunds ros skal dog siges at rigtig meget er blevet opdateret, så deres hjemmeside er et godt sted at starte, hvis man vil have informationer om forbud og begrænsninger i ro-mulighederne.

Bogen er, jeg var lige ved at skrive heldigvis, udsolgt fra forlaget.
Den kan selvfølgelig lånes via Bibliotek.dk, hvis man alligevel lige vil kigge den igennem.

Følg med Australien rundt

Freya Hoffmeister starter, sandsynligvis fredag den 15. eller lørdag den 16. januar, sin 14-15.000 km lange tur rundt om Australien. Turen starter i Queenscliff lidt uden for Melbourne og er planlagt til at vare et helt år. Det vil sige at hun gennemsnitligt skal ro omkring 40 km hver eneste dag. Det er sgu helt vildt!

Noget som er endnu mere rystende er at hun i sine planer har et kryds på langt over 500 km, fra Weipa til Gove. Det er nok noget af det vildeste jeg har hørt om. Godt nok opererer hun med en alternativ (og meget længere) rute ind i bugten, men bare det at hun overvejer sådan et kryds er... jeg mangler ord for det.

Australien rundt regnes af gode grunde for en af de mest udfordrende ture i verden. Der har været snesevis af forsøg på at bide skeer med denne yderst krævende tur. Hvis Freya klarer det, vil hun være den første kvinde som fuldfører turen og den anden, overhovedet, i verden som gør det. Den eneste som tidligere har klaret det er Paul Caffyn, hendes ven og mentor fra New Zealand. Han gjorde det for 27 år siden.

Blandt de ting som gør turen til noget usædvanligt er at der i farvandene findes saltvandskrokodiller, store hvide hajer, giftige havslanger og dødbringende vandmænd. Der er masser af farligt vand, mange ubeskyttede kryds, lange strækninger med klipper hvor landgang ikke er mulig. Området er desuden kendt for sine voldsomme orkaner.

Freyas tidligere bedrifter
I 2007, roede hun sammen med Greg Stamer rundt om Island i rekordtiden 33 dage. Tre måneder senere, satte hun sig for at blive den første kvinde til at ro rundt om New Zealands sydø - solo og helt uden støtte fra land. Halvfjerds dage senere afsluttede den 43-årige havkajakroer fra Husum i Tyskland så denne bedrift. Den garvede roer Paul Caffyn kalder turen for »den mest betydningsfulde solokajakrejse foretaget af en kvinde, på den sydlige halvkugle«.

Det er her fra Queenscliff, et stykke fra Melbourne, at Freya sidst i næste uge starter den første af i alt 25 planlagt etaper. Den 1.100 km lange første etape går fra Queenscliff til Sydney. Efter ca. et år er det planen at ende samme sted igen. Jeg har i øvrigt lavet et GoogleMap kort hvor alle etapestarterne er markeret.

Følg hende fra første færd når turen forhåbentlig snart starter – det er muligt på hendes egen hjemmeside. Det kan kun blive en fantastisk beretning.

Hurtig levering fra Werner

Foto: Øverst pagajen som den så ud før monteringen og nederst som den ser ud med det nye Button Cover.

Jeg har lige modtaget det Button Cover til min pagaj som jeg har bestilt hos Werner Paddles. Det er omtalt i et tidligere indlæg. Jeg bestilte det hos dem den 28. december 2008, så det er under 14 dages leveringstid – det vil jeg kalde rigtig god service. Sjovt nok kommer den ikke direkte fra USA, men er sendt via en stor engelsk kajakgrossist System X, der distribuere en lang række kajaktilbehør. Jeg har dog ikke hørt om dem tidligere.

Beskytteren er lavet af et fleksibelt plastmateriale og er en anelse mindre end diameteren på håndtaget. Det er rigtig nemt at montere, det tog mindre end et minut. Jeg fandt ud af at det går lettest hvis man først lige gør pagajhåndtaget og knapbeskytteren våd med koldt vand. Når først coveret er skubbet på plads sidder det godt uden på nogen måde at være i vejen og virker solidt.

Det er selvfølgelig blevet sværere at udløse knappen, men det er jo også det som er meningen. Jeg kan dog stadig meget let betjene udløserknappen med tommelfingeren. Så Werner Paddles har lige foræret mig en bedre og mere sikker pagaj – hurtigt og uden omkostninger for mig. Det er jo sådan et firma man gerne handler med igen!

Det er, for Werner ejere, muligt at bestille opdateringen via email her.

Årets første kajaktur – og jubilæumstur

Foto: Turen måtte stoppe her, for passagen til Stilling Sø var frosset til.

>> Flere foto

Ud over at være den første tur i 2009, markerer denne tur også et jubilæum – det er min kajaktur nr. 100, hvilket kan ses i min ro-statistik. Det kræver da en lille fanfare.

Jeg glædede mig virkelig til årets første tur i kajakken, for mens jeg gik og pakkede bilen var det nemlig snevejr. Det ville være sjovt at ro i snevejr – det mindes jeg ikke at have prøvet. Men desværre holdt det om med at sne kort efter at jeg var kørt hjemmefra ad de sjappede veje. Så det bliv måske ikke i dag jeg kommer til at prøve snevejrsroning.

Da jeg kom over til Solbjerg Sø hvor jeg havde planlagt at ro, kunne jeg se at der var is langt ud i vandet ved det sted jeg havde planlagt at starte – øv. Jeg kunne dog se at der ikke var is ovre ved Solbjerg Søsport. Jeg valgte at køre derover for at sætte i, selv om jeg ikke havde kontaktet dem for at spørge om lov. Det syntes jeg egentlig at man skal gøre - man får faktisk altid et ja fra folk. Men nu var det ligesom ikke muligt og der var ikke nogen tilstede ved klubben, men jeg fik kajakken i vandet alligevel. Alle deres flydebroer var selvfølgelig på land på denne tid af året, men der var en rampe ud i vandet som var udmærket at bruge til søsætningen. Jeg valgte heldigvis, på grund af sneen, at lade bilen stå oven for skrænten og så bære kajakken og udstyret ned til vandet. Det viste sig at være en rigtig god ide, for da jeg kom tilbage var vejen spærret med en stor bum. Tænk hvis jeg havde parkeret nede ved klubhuset...

Det blev en noget anden tur end jeg havde regnet med, det viste sig nemlig at der var temmelig meget is på søen. Mange steder rundt langs bredden var søen helt frosset til. Det var selvfølgelig de steder hvor vandet står mest stille. Men der var dog stadig meget vand at ro i. Jeg havde ikke roet meget mere end et par km inden jeg inde på land fik øje på 4-5 rådyr oppe på en skrænt. Jeg nåede lige at få kameraet frem, zoome ind for at tage et billede inden de var væk igen. Det var et hyggeligt syn. Landskabet var ikke så snehvidt som jeg havde regnet med, det var kun flader med nøgen jord som tog sig hvide ud.

Turen rundt i Solbjerg/Stilling sø er på omkring 16 km, hvis man tager hele turen rundt, men det var ikke muligt i dag. Da jeg kom om på det smalle stykke hvor søen bliver til Stilling Sø var isen ikke længere kun inde ved bredden – her var søen helt frosset til, fra bred til bred. Jeg skulle selvfølgelig lige prøve at hamre mig igennem et sted hvor isen så lidt plettet ud. Men nej, en kajak er ikke en isbryder til så tyk is. Jeg prøvede at slå med pagajen ned i isen, men kunne ikke banke hul – så er det svært at ro kajak. Der var ikke andet at gøre end at vende om og så acceptere at turen i dag blev lidt kortere end planlagt.

På tilbageturen ville jeg lige ind for at kigge på Århus Å’s udspring, det er nemlig her i Solbjerg Sø. Den syner nu ikke af meget her hvor den fødes, vel ikke mere end en enkelt meter bred. Men den når jo alligevel at blive flot og bred inden den når ind og kan beskues fra Århus’ dyre og mondæne cafeer og restauranter, hvor fadøllet koster 60-70 kr. glasset. Jeg ville nok foretrække at sidde her, hvor åen udspringer, med en velsmagende høkerbajer til rimelig pris. Og det måtte såmænd godt være en sommerdag.

Men lige nu er det ikke sommer, det er vinter og koldt, selv om jeg godt kan holde varmen når jeg ror. Der er desværre ikke meget tilbage af dagens tur, så det er bare med at komme på land og vende næsen hjemad igen. Lige idet jeg startede bilen for at køre hjemad begyndte det at sne igen. Det må blive en anden gang at jeg skal prøve at ro i snevejr.

Men nu er kajakåret 2009 da skudt i gang og tur nr. 101 venter forude.

Vejr: Let vind, overskyet, fladt vand, omkring 0° C

Distance: 12,4 km

Fugle: Blishøne, gråand, sølvmåge, krage, knopsvane, gås (type ikke fastslået), troldand, fiskehejre, musvåge og tre andre rovfugle

Pacific Horizons

Pacific Horizons er en forrygende film – intet mindre. Filmen er optaget ved stillehavskysten i det sydlige Canada og det nordlige USA, i staterne Washington og Oregon. Det er en af de bedste kajakfilm jeg har set – helt på højde med This Is The Sea 3. [Mens du læser indlægget vil jeg anbefale at du lytter til musikken fra filmen. Der er links nederst i dette indlæg]

Specielt vil jeg gerne fremhæve indslaget med en 48-årig fyr som kalder sig Dubside. Han er en rigtig hippietype som ikke ejer en bil og ikke vil eje en bil. Han kommer rundt med sin kajak via offentlige transportmidler. Han kalder sin måde at anvende sin kajak på for »commando kayaking«. Dubside er en yderst interessant. sympatisk og spændende person. Han er dedikeret til alle former for grønlandske teknikker og ror selvfølgelig med grønlandsk åre. Det er en fornøjelse at se hvor mange forskellige måder han kan rulle sin kajak på. Han gør det bl.a. med en mursten i den ene hånd – utroligt. Du undrer dig måske over at det er muligt at få en kajak med en almindelig bybus? Se i filmen hvordan det kan lade sig gøre – meget interessant!

Et af de smukkeste indslag er om turen som Shawna Franklin, Djuna Mascall, Matt Nelson, Leon Somme og en eller to fotografer ror mellem nogle øer i det nordligste Washington. Det er nok det indslag i filmen som jeg bedst kan lide. Specielt bed jeg mærke i Leon Sommes bemærkning om hvad han kan lide ved kajaksporten: »Favorite aspects of this sport? I think it's just being out in nature, seeing wildlife«. Det er faktisk også sådan jeg ser på det. Jeg fandt det også interessant at flere af deltagerne dyrker yoga og faktisk mener at det gør dem bedre til at rulle – og de er alle sammen ret dygtige til at rulle, kan man se i filmen. Måske skulle jeg melde mig på et yogahold for at få løsnet min stive krop lidt op?

Et par andre sjove ting jeg bemærkede i indslaget, var at den blå IKEA-pose som jeg selv og masser af andre danske roere bruger, åbenbart er udbredt over det meste af kloden. Den er jo også fantastisk til transport af kajakgrej, den er billig og den er stor! Desuden havde flere af roerne i filmen en speciel montering på fordækket, nærmest et par rør, til at holde reservepagajen på plads. Det ser ud som en rigtig god løsning, hvor det vil være hurtigt at få pagajen frigjort hvis det bliver nødvendigt. Jeg har ikke set det andre steder.

Det sidste indlæg jeg vil fremhæve er lidt specielt: to granvoksne mænd i en lyserød dobbeltkajak. De ror rundt om den canadiske Vancouver Island, en tur på godt og vel 210 km og de to gutter ror den på kun 18. dage, hvilket ifølge filmen er rekorden for den tur. Der er en ret sjov optakt til turen, men desværre er der flest stillbilleder fra selve turen. De to seje roere er Jeff Norville fra Portland, Oregon og Keirron Tastagh fra den engelske ø Isle of Man. Hvorfor de to herrer ror rundt i en lyserød kajak, er der en rigtig god forklaring på...

Filmen indeholder også en lang sekvens fra British Columbia i Canada hvor en gruppe garvede roere kører rundt i store firhjulstrækkere for at finde de sjoveste tidal races. Jeg syntes nu det er lige i overkanten at bruge 20 minutter på det - men det er vel en smagssag, mange vil sikkert finde det spændende.

Ekstramaterialet er i det store hele ganske interessant. Dog er det første afsnit, hvor alle surfscenerne fra selve filmen er klippet sammen og vises med underlægningsmusik, nok ikke noget jeg vil se igen og igen. Der er et godt lille indlæg fra Haida Gwaii, som nærmest må betragtes som en appetitvækker for This Is The Sea 4, som ikke var udkommet da denne film kom på gaden.
Directors Cut er absolut et gennemsyn værd. Det er filmen set med instruktørens øjne; han fortæller gennem hele indslaget om ideerne med de forskellige klip og noget om teknikkerne bag det at filme på vandet – faktisk ganske interessant, hele den time det varer.
De to sidste indslag er dog knap så interessante. Banff Film Festival Cut er blot en nedklippet version beregnet til festival forevisning. Men det, at den kun varer en halv time, gør selvfølgelig at det måske er muligt at lokke den bedre halvdel til at se en kajakfilm. Så det er selvfølgelig ikke helt spildt alligevel. Hvad »Store Loop/Trailer« er, siger næsten sig selv.

Jeg vil gerne slutte af med at sige at denne film har mine varmeste anbefalinger.

Filmens afsnit:

• Intro
• Dubside (portræt, foldekajak) 7:23
• Bunsby Islands (turberetning, natur) 12:28
• Oregon Surf (surf) 3:24
• BC Tidal Race Tour (turberetning, tidal race) 20:41
• Van Island Circumnav (turberetning, dobbeltkajak) 5:39
• San Juan Orcas (gruppetur, spækhugger) 4:46
  
  Extras:
• Surfing montage (surf) 3:20
• Haida Gwaii/Creckle TV (turberetning, natur) 3:58
• Directors Cut (hele filmen med bemærkninger) 61:58
• Banff Film Festival Cut (alternativ klipning) 34:47
• Store Loop/Trailer (reklame for filmen) 6:05

PS: Nu er jeg jo ret vild med musik, så jeg vil lige fremhæve at musikken i denne film er fremragende. Den er leveret af: Current Swell, Jon Middleton, Hey Ocean, Amy Stolzenbach og Stick Figure. De har alle en MySpace-profil som er et besøg værd.

Kajakåret 2008

Så er 2008 gået og det er tid for at gøre status over mit fjerde år med havkajak. Et år der har været omkranset af is, da både min første og sidste tur i år bød på is.

Det var også et år hvor jeg ikke fik roet så meget som jeg gerne ville. Det blev ikke til mere end 621 km alt i alt. Dels fordi et jobskifte i løbet af sommeren krævede en hel del af mig - hvilket betød at jeg overhovedet ikke fik roet i august og september. Det er ellers de måneder jeg plejer at ro mest i. En anden årsag er at jeg helt mistede motivationen under min flerdagestur i sommer og afkortede den med temmelig mange km. Og en tredje forklaring er at en planlage 4-5 dages tur i uge 50 gik i vasken fordi jeg var syg med pandehulebetændelse, det var rigtig surt, for den tur havde jeg glædet mig meget til. Så alt i alt har jeg ikke været alt for heldig i år. Det er ikke kun dovenskab som ligger til grund for de få km!

Selv om jeg kun har roet lidt mere end det halve af hvad jeg gjorde i 2007 er det alligevel blevet til mange skønne ture. Der er heldigvis også blevet tid til nogle ture ud på nyt rovand - det er altid spændende at komme til at ro nye steder. Jeg har fx været på Vejle Fjord en dag og en lang dagstur på Limfjorden blev det også til.

Jeg fik ikke erobret nogen nye søer eller øer, det var jo en skam. Til gengæld er jeg startet på at samle på broer og fyrtårne og det er til blevet til en del.

Lidt rostatistik
Beskrevet lidt tørt i tal, fik jeg roet 621 km over 19 dage, hvilket giver en gennemsnitlig turlængde på 32,7 km. Hvis der ikke var mange rekorder i 2008, var dette dog én af dem. Min tidligere rekord fra 2007 lød på 30,9 km/tur.

De måneder jeg har roet mest i var maj, juni, juli, og november - uden disse fire måneder havde der ikke været meget ved den rosæson - disse fire måneder repræsenterer 87 % af mine roede km.
Det som virkelig trak ned, var at jeg slet ikke havde kajakken i vandet i januar, marts, august og september. De resterende fire måneder blev det kun til en enkelt tur hver måned.
Fordelingen mellem roning i salt- og ferskvand er ca. fifty-fifty, helt som det plejer at være.
Den eneste flerdagestur jeg har været på var i starten af juli, hvor jeg over tre dage roede 110,7 km - hvilket var noget kortere end planlagt.

Nyt kajakgrej
Af nyt grej til kajakken faldt det stort set kun i kategorierne elektronik og vinterbeklædning.
Da min gamle Gramin Forerunner 101 brød endegyldigt sammen var det tid for en ny og bedre model. Valget faldt på en Garmin eTrex Legend HCx som jeg er ganske tilfreds med. Jeg har endnu ikke lavet et indlæg om hvordan den fungere i kajakken, fordi jeg ikke syntes jeg kender den godt nok endnu. Den skal lige runde nogle flere km, før jeg vil skrive noget om den.

I kategorien vinterudstyr har jeg fået støvler, luffer, neoprenhætte, langærmede uldundertrøjer og et par skibukser som »landgangstøj« - alt sammen noget som gør vinterroning til en mere behagelig fornøjelse. Jeg har skrevet lidt om hvordan de er i praksis i et tidligere indlæg.

Nyt turgrej
Med henblik den aflyste tur i december købte jeg også nogle varme ting til lejrlivet. Bl.a. en god dunsovepose og en lagenpose som også virker som varmeforstærker. Ellers var det mest en masse småting jeg købte til at gøre lejrlivet mere behageligt.

Yderpunkterne
Nogle af yderpunkterne i kajakåret 2008 var:

Længste: En skøn tur fra Fladbro ved Randers til Bjerringbro tæt ved Tange Sø. Først ca. 30 km op mod strømmen i Gudenåen og derefter tilbage igen. I alt 60,7 km. PS: Tilbageturen var den hurtigste!

Mørkeste: En meget speciel tur midt i november, hvor jeg tog af sted for at ro i fuldmånelyset ved Gudensø.

Kammeratligste: En lille tur jeg roede sammen med min gode ven Søren som aldrig havde prøvet at ro kajak. Vi havde sidste sommer været på kanotur sammen og roet mange km sammen med mine unger - der kom vi selvfølgelig til at snakke om at ro kajak. Men det blev altså først i år vi fik tid til det.

Tredjekorteste: Da den korteste tur også var den mørkeste og den næstkorteste var den kammeratligste, kommer her den tredjekorteste: Det lille stykke på 12,9 km jeg roede fra Fladbro Camping ind til Randers, inden jeg mistede gejsten på min sommertur.

Mest pinlige: Denhar jeg jo egentlig ikke så meget lyst til at fortælle om - er det ikke meget naturligt? Faktisk udelod jeg skandalen af den beretning jeg skrev om den tur hvor det gik galt. Men nu er der gået lidt tid, så her kommer den: Jeg praler jo tit og ofte af at jeg aldrig er kæntret i min kajak - ud over selvfølgelig i de tilfælde hvor det, i forbindelse med øvelser, er med vilje. Jeg må med bæven i tastaturet indrømme at det ikke er helt i overensstemmelse med sandheden!
Faktisk kæntrede jeg den 17. oktober under en kort morgentur. Min nysgerrighed havde bragt mig et stykke op i Døde Å. Da jeg kommer til et sted hvor der er en lille bro som det er umuligt at komme under, er der ikke andet at gøre end at vende kajakken. Der er bare den hage ved det, at åen er temmelig smal. Faktisk rører kajakken næsten ved begge bredder. Da kajakken så vipper over til den ene side og jeg selvfølgelig vil lave et støttetag sidder pagajen sgu fast i en af de lavthængende grene ud over vandet. Tja - det koster så en ufrivillig tur i baljen. Det må have set helt og aldeles komisk ud, men heldigvis var der ingen i nærheden.
Jeg har nu tænkt mig at fortsætte med at prale af at jeg aldrig er kæntret i min kajak, så bare glem at du har læst ovenstående...

Hyggeligste: En heldagstur til Limfjorden, nærmere bestemt Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning. Forrygende godt vejr og mange spændende besøg på land. Noget nær den perfekte kajakoplevelse.

Smukkeste: Det er egentlig svært at vælge, men det må blive min første tur på Vejle Fjord. Her fik jeg taget nogle gode billeder.

Mest trælse*): En tur op langs Odderkysten fra Hou til Norsminde med en insisterende vind fra øst og bølger ind fra siden - som sagt træls!

*) Som en service, for de af mine læsere som ikke bor i Region Midtjylland eller af andre uforklarlige årsager ikke forstår jysk, kan jeg oplyse at udtrykket »træls« stort set beskriver det samme som det udmærkede nydanske modeord »nederen«. Hvis du så heller ikke kender det udtryk, vil jeg gætte på at du i hvert tilfælde ikke har skolesøgende børn! Men et yderligere hint kan være, at udtrykket ikke er udpræget positivt.

Bloggen
Som mange bemærkede var KajakBloggen.dk lukket ned en længere periode i august-september - det var simpelthen i frustration over udsigterne for min kajakroning. Et jobskifte, travlhed på hjemmefronten osv., gjorde det umuligt at komme på vandet. Lige mens jeg stod i det, regnede jeg sådan set ikke med at der var mange chancer for at det ville ændre sig. Faktisk var jeg på et tidspunkt ved seriøst at overveje helt at sælge kajakken og alt grejet - og måske begynde at samle på frimærker i stedet for (det med frimærkerne passer ikke). Men det ændrede sig heldigvis, både med det nye job og presset på hjemmefronten.

Men inden jeg kom på vandet igen, lukkede jeg alligevel bloggen op efter de forbavsende mange henvendelser jeg fik fra læsere som syntes det var en skam at lukke den helt ned. Tak for de mange mails osv. - det er bl.a. på grund af jer at KajakBlokken.dk findes endnu.

Selv om bloggen var lukket ned i over en måned, har der alligevel været forbavsende mange besøg i år, helt præcist 7.644 klik ind på min blog i 2008.

Jeg har foretaget nogle forskellige små ændringer i løbet af året. Jeg tilføjer løbende nye links til private sider, både danske og udenlandske. Jeg har et lille felt kørende med nye indlæg fra Paddling Planet - her er der rigtig meget inspiration at hente fra kajakbloggere over hele verden. Blogger har også givet os mulighed for at have faste læsere tilknyttet. Det er en meget sjov ting, dem som tilmelder sig får så vist et lille billede som samtidig er et link til deres bloggerprofil. Tak for den funktion Blogger.

Jeg samlede også på et tidspunkt en masse forskellige funkitoner, som fyldte lidt rigeligt i højre spalte, til en lille række ikoner.

---

Selv om det ikke har været et år helt på toppen, er det alligevel et år hvor jeg har oplevet rigtig meget og lært mange ting.